[Grib]

Papyrus

Som noget nyt vil Dansk Ægyptologisk Selskab præsentere Papyrus on-line. Ikke hele bladet - der skal jo stadig være grund til at melde sig ind i selskabet - men udvalgte sider af aktuel interesse:

Papyrus 16.2
december 1996

Ægyptologisk tidsskrift

Indhold:

Trinpyramideanlægget og den ægyptiske stats opståen
Monoteisme, panteisme og kosmoteisme: J. Assmann
Striden mellem Horus og Seth
Vin i det gamle Ægypten
Ny Carlsberg Glyptotekets tilbygning

Om dette nummer
Om forfatterne
Siden sidst
Boganmeldelser

Om dette nummer

ved redaktør Lise Manniche

...To af sæsonens foredragsholdere bidrager til dette nummer af Papyrus:

Jan Assmann fra Heidelberg, kendt af mange studenter fra deres pensumliste, hvor han forefindes med en vægtig bog om ægyptisk religion, endda på tysk, holdt i maj måned to spændende foredrag, hvoraf vi gengiver dete ene her.

Geoffrey T. Martin, som ofte har gæstet København, fortalte dels på Nationalmuseet om nye udgravninger i Sakkara, dels i Njalsgade om trinpyramiden som arkitektonisk manifestation af den ægyptiske stats opståen. Referatet af dette sidste foredrag, som fandt sted umiddelbart inden redaktionens slutning, blev udformet på basis af foredragsholderens noter. Vi var ikke i stand til at medtage hans improviserede bemærkninger om arkitekturen i 1. og 2. dunasti, som faktisk optog en væsentlig del af aftenen, ledsget af sjændent sete lysbilleder. Moralen er derfor, at det er vigtigt at komme til selve arrangementet!
^ Op

Om forfatterne

Geoffrey T. Martin har bestridt det berømte Edwards professorat i ægyptologi ved University College London og er stadig aktiv ved udgravninger for Egypt Exploration Society i Nye Rige gravpladsen i Sakkara.

Jan Assmann er professor i ægyptologi ved Heidelberg Universitetet og har i mange år ledet udgravninger i den thebanske nekropol. Hans hovedinteresse er nu spørgsmål om ægyptisk religion.

Martin Andersen er hovedfagsstuderende ved Carsten Niebuhr Instituttet.

Annette Lerstrup er cand.phil. i ægyptologi og undervisningsassistent ved Carsten Niebuhr Instituttet.
^ Op

Ny Carlsberg Glyptotek fejrer tilbygning

ved Mette Viking

Funklende hvid marmor, granit og natursten, udsøgte farver, gennemtænkt belysning, gulve af tykke, massive egetræsplanker, glasarkader og messing - de bedste materialer i hånden på en genial arkitekt må nødvendigvis give et vellykket resultat. Og vellykket kan man roligt kalde Glyptotekets nye tilbygning, der i løbet af de sidste to år har taget form i det gamle museums indre gård - den såkaldte konservatorgård.

Tilbygningen, et tre etagers "skrin" med ca. 2.500 m² udstillingsareal og en 330 m² stor tagterrasse, blev d. 27. juni i år officielt indviet i overværelse af Hendes Majestæt Dronningen. Det var ikke uden stolthed, at inspektør ved den ægyptiske samling, Mogens Jørgensen, dagen før den officielle indvielse viste pressen (inklusive Papyrus' udsendte) rundt i de nyindrettede ægyptersale i stueetagen i den nye tilbygning.

I to år har han i samarbejde med arkitekten og håndværkerne arbejdet intenst på at udnytte rummene optimalt. Igen og igen har han flyttet rundt på genstandene i en specielt fremstillet model - overvejet farverne på væggene, belysningen, kvaliteten af montrerne, temaer, udformningen af teksten til de udstillede genstande o.s.v. Samtidig har han haft travlt med at skrive første bind af en serie på fem om Glyptotekets ægyptiske samling, en smuk publikation med fyldestgørende tekst og nye billeder af samtlige genstande, der ligeledes blev præsenteret ved denne lejllighed.

De nye ægyptersale

I halvmørket står vi i en af de nye ægyptersale. Det er som om de gamle ægyptiske kendinge har fået nyt liv i disse dunkle rum. Vi er gået igennem den den gamle ægyptersal og ned ad et par trin til et forrum; her møder vi reliefferne fra Ka-em-rehus offerkapel og nikker genkendende til den statelige forvalter for det kongelige vindistrikt, præsten Ka-em-rehu, som han sidder der foran sit offerbord iført paryk, halssmykke, kort kilt, stav og et foldet tørklæde i hånden. Ka-em-rehu lod sin grav opføre i det 5. dynasti nord for trinpyramiden i Sakkara. Siden 1911 har en del af gravreliefferne befundet sig her på Glyptoteket, hvor en sjælden hieroglyfkyndig besøgende har oplæst de offerformularer, der skulle sikre gravejeren mad- og drikofre på alle festdage. Efter at have tilbragt et par år i magasinet, tager Ka-em-rehu igen mod besøgende ved sit offerkapel.

I samme rum står General Antefs stele. Montuhotep II's ellers så frygtindgydende general (11. dyn.) sidder her fredeligt foran et veldækket offerbord og snuser til en lotusblomst. Hieroglyfferne træder tydeligt frem i den velvalgte belysning. Også Antef udbeder sig rigeligt med offergaver.

Til højre for stelen fører en dør til en lille sal, der illuderer privatmandsgrav. Her genfinder vi Gemnis komplette gravudstyr. De små træfigurer har ikke haft ferie under ombygningen. Da den gamle mastaba-sal blev lukket i 1994, blev den store, fritstående montre med gravgodset flyttet til den lille ægyptersal. Her fortsatte figurerne deres evige arbejde med at spinde, bage brygge øl, slagte dyr, fylde kornmagasinet og snedkerere i de små dertil indrettede værksteder. Og de fortsatte selvfølgelig arbejdet, da montren blev udskiftet med en moderne afløser af næsten usynligt, fransk glas og placeret midt i det nye "gravkammer".

Bag glasset i vægmontren står den lille, fint udførte kalkstensdør, der som det eneste er tilbage af den kongelige gods- og kornkammerforvalter, skatmester, pyramidepræst og kongeven, Gemnis offerkapel fra Sakkara (12. dyn.?). Vægmontrerne og de avancerede fiberlys, der oplyser dem, er specielt designede i Tyskland. Kanopekrukkerne, modelskibene, de små offersteler og det øvrige gravudstyr fra forskellige perioder kommer virkelig til deres ret her.

Tilbage i forrummet går vi igennem døren til venstre og ser nu foran os en lang, mørk grå trappegang af natursten, der fører ned i dybet (sådan virker det, selv om trappen i virkeligheden kun fører til stueetagen). For enden af trappen belyses det 5 tons tunge naos, der i 1912 fandt vej fra udgravningerne af den sagnomspundne labyrint i Hawara til Glyptoteket i København. To personer er udhugget i den hårde granit. Til venstre Amenemhet III og til højre (ødelagt) sikkert en af hans efterfølgere - den samme som lod monumentet opstille i labyrinten.

Det krævede meget store overvejelser at få de fem tons placeret her for enden af trappen, fortæller Mogens Jørgensen. Naoset stod oprindelig i Glyptotekets have og skulle, som alle øvrige byggematerialer, transporteres ind midt i museet. En dag i 1994 kunne forbipasserende følgelig se et sælsomt syn: en kæmpe granitkolos svævede faretruende hen over museets tag, for derefter nænsomt at blive sænket ned i Konservatorgården. Her har det gamle naos stået og set Henning Larsens bygning blive til omkring sig, saligt forvisset om, at det nu havde fundet sig en permanent bolig. Ud kan det under ingen omstændigheder længere komme.

Vi træder ind i "kongegraven". Den lange trappe herned skal få de gæster, der har besøgt Kongernes Dal i Theben, til at føle at de begiver sig ned i mørket til en stor faraos grav. Salens stengulv er valgt som en yderligere understregning af de oprindelige omgivelser i de ægyptiske grave. Her gemmer museets samling af mumier og mumiekister sig.

Fire nicher i den mørkegrå væg huser hver en gigantisk, mumieformet stensarkofag. De fire tager sig fantastisk dekorative ud i denne utraditionelle placering og bibringer rummet et skær af mystik. For enden står en række bemalede kister i en stor montre. Nogle er åbne, så at man på tæt hold kan studere mumiebindene. En kiste er tom - "mumien var blevet træt", fortæller Mogens Jørgensen, og museet valgte så at fjerne den fra udstillingen.

Totaloplevelse

Vandringen gennem tilbygningen kan fortsætte. Fra ægyptergravenes mørke går vores lille selskab ud i den glaskuplede vinterhave. Herfra ligner Glyptoteket fuldstændig sig selv. Den grønne oase forbinder Henning Larsens forgængeres gamle, smukke museumsbygninger: Den ældste del, mod Dantes Plads, tegnet af Wilhelm Dahlerup og opført 1892-97, og den store tilbygning, tegnet af Hack Kampmann og opført i årene 1901-06.

Ja, det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men en dør fra Vinterhaven, der indtil i dag var lukket for publikum, er nu åben. Herfra fører en glasarkade ind i Konservatorgården mod syd. Den nye tilbygning står midt i gården som et kæmpeskrin. Rundt om skrinet løber en hvid marmor-trappearkade, overdækket af utallige glasvinduer, der på en solskinsdag lader lyset spille i de smukke materialer. Med lidt fantasi føler man sig hensat til en sydeuropæisk bjerg- landsby med smalle trappegader, eller til 3. dynastis Ægypten.

Fra trappen kan man gennem de gamle vinduer mod gården se ned i den lille mesopotamiske samling, der også nyder godt af lyseffekterne. Vi ender på en hvid marmor-tagterrasse, hvorfra man har udsigt over nogle af byens smukkeste gamle tage - ikke mindst Glyptotekets egne. For første gang kommer man tæt på museets markante "trinpyramide-kuppel", der - i det mindste for os "Ægypten-freaks" - danner en smuk symbolsk krone på værket. Her er ingen bænke, men et par marmortrin at sidde på - et moderne bud på et lille græsk amfiteater, måske.

På vej herop har vi besøgt de tre etager, der rummer Glyptotekets fornemme franske malerisamling. Tilbygningen, som den ægyptiske samling har nydt godt af, er rent faktisk opført for at redde malerierne fra den visse død. Ikke bare den tiltagende luftforurening fra byens trafik truede med at ødelægge de uvurderlige kunstværker - også sollysets påvirkning var begyndt at kunne spores. I de nye udstillingssale er der kun kunstigt lys, og indeklimaet er tilpasset malerierne efter alle kunstens regler - bogstaveligt talt.

I stueetagen præsenteres fransk maleri fra første del af det 19. århundrede frem til Manet; første etage byder på impressionistiske malerier og den komplette samling af Degas' bronzer, mens anden etage rummer Glyptotekets store Gauguin-samling, samt værker af Van Gogh og Bonnard. Hvert rum har sin farve: fra koksgrå, pompeji-røde og blå farver til stærkt gul. Paneler og dørrammer af hvid marmor indrammer væggene, og tykke egetræsplanker er lagt som gulve: dyrt, gennemtænkt og smukt! Fra mørke til lys; fra fortid til nutid - at besøge den nye tilbygning er en totaloplevelse, en præsentation af en vellykket eksperimenteren med at forbinde klassiske principper med moderne arkitektur.

Ideen med at udnytte en af Glyptotekets to indre gårde til udvidelsen er dog ikke ny. Allerede under opførelsen af denne del af museet, var det grundlæggeren Carl Jacobsens tanke, at senere udvidelser skulle inddrage gårdene, så man ikke ødelagde de oprindelige bygningers harmoni. Jeg er overbevist om, at bryggeren ville være begejstret, hvis han kunne se, hvordan den vanskelige opgave er blevet løst. Papyrus ønsker Ny Carlsberg Glyptotek tillykke, og opfordrer hermed alle vore læsere til at aflægge museet et besøg.

M. Jørgensen, Ægypten 1(3.000-1150 f.Kr.), Ny Carlsberg Glyptotek 1996. ^Tilbage
Se også Papyrus 16/1 1996. ^Tilbage

Se udvalgte genstande fra Glyptotekets samling

^ Op

Siden sidst

ved Annette Kjølby

Nyt fra Danmark

Assyriens skatte på Nationalmuseet

Relieffer der prydede kongepaladserne i Nimrud og Nineveh! Elfenbensudskæringer fra Nimrud! De smukke bronzedekorationer fra portene i Balawat! Disse vidunderlige genstande er bare nogle af de ting, vi får mulighed for at se, når Nationalmuseet slår dørene op for særudstillingen "Nimrud og Nineveh - skatte fra Assyrien i British Museum".

Hvis det hele er sort snak, så kan det da kort fortælles, at det drejer sig om Assyrien, verdens første imperium. Reliefferne kommer fra paladserne for kongerne Ashurnasirpal og Sankerib. Det var i øvrigt den sidstnævntes søn, Esarhaddon, der i 671 f.Kr. indtog Ægyptens hovedstad Memphis. Da der sædvanligvis kun er udstillet meget få assyriske oldsager på de danske museer, er dette en unik mulighed for at få et indblik i assyrernes verden. Den skal bare ses !!

Udstillingen er åben fra 22. maj til 7. sept. 1997, og for de interesserede er der desuden lavet et katalog på dansk med samme titel som udstillingen.
(Samtale med Bodil Bundgaard, museumsinspektør på Antiksamlingen; om assyrerne se M. Roaf, Cultural Atlas of Mesopotamia and the Ancient Near East, 1990)
^ Op

Ny frø

En lille frø er flyttet ind i Glyptotekets ægyptiske samling. Den dråbeformede frø har små halvkugler bulende ud som øjne og er lavet af mørk sten. Den er ca. 7 cm lang og har som en kuriositet en lille hale, hvilket tyder på, at den ikke er helt fuldvoksen. Skønt det er en lille frø, er den et stort bemærkelsesværdig kunstværk.

Frøen stammer nemlig fra den allertidligste ægyptiske historie under kong Hor-Aha. Denne konge er sandsynligvis identisk med Menes, som i senere ægyptisk tradition blev anset for at være den første konge over et samlet Ægypten. Ahas navn er indskrevet i en såkaldt serekh, en paladsfacade, hvorpå der står en Horusfalk. Glyptoteket har erhvervet frøen via antikvitetsmarkedet, og det vides ikke hvor i Ægypten den stammer fra. (Samtale med Mogens Jørgensen, Museumsinspektør, Glyptotekets ægyptiske samling)
^ Op

For de rejselystne

Adgang til Dahshur-pyramiderne

Rygter vil vide, at Dahshur-pyramiderne nu er åbnet for offentligheden. Allerede i Papyrus 15/1 kunne vi meddele, at åbningen ville forestå, men det har indtil nu kun været muligt at få adgang til området med specialtilladelse (se Papyrus 16/1). Dahshur har pyramider og dertilhørende privat- og embedsmandsgrave fra såvel Gamle som Mellemste Rige. Det var således i Dahshur at Cheops' far, Snofru, byggede sine to pyramider, de såkaldte "nord"- og "knæk"pyramider.

Knækpyramiden har fået det mærkelige navn, fordi vinkelen på pyramiden blev ændret, da den var opført til over halvdelen af sin færdge højde, hvilket giver den en speciel "knækform". Den anden af Snofrus pyramider, Nordpyramiden, har den næststørste base af alle pyramider i Ægypten, kun overgået af Cheops' i Giza. Begge Snofrus samt Amenemhat III's pyramide bliver nu tilgængelige. (Egyptian Archaeology no. 8, s. 27)
^ Op

Chefrens pyramide genåbnet

Den næststørste pyramide i Giza, Chefrens pyramide, er nu genåbnet. Den midlertidige lukning skyldtes, at der skulle installeres et ventilationssystem, som skulle begrænse fugtigheden indeni pyramiden. Systemet er nu færdiginstalleret og fungerer glimrende. Også gravkammeret og indgangen er restaureret. Mykerinos' pyramide lukkes samtidig med åbningen af Chefrens. (Egne notater juli 1996; Internettet 16/9/96, H. Jaehscke; Egyptian Archaeology no. 8)
^ Op

Ændringer på det Ægyptiske Museum

På det ægyptiske museum i Cairo er der mange ændringer på vej. Der skal gøres plads til en ny udstilling af det rige gravudstyr fra Cheops' mor, Hetepheres', grav. Hendes gravudstyr blev begravet i Giza nær sønnens pyramide, og indeholder især meget flotte møbler, men også de ældste kanopekrukker til opbevaring af den dødes indvolde. Hendes mumie blev dog aldrig fundet. Derfor har den gængse fortolkning været, at hun nok først blev begravet i Dahshur nær en af sin mand, Snofrus, pyramider, og senere, efter at hendes grav blev plyndret, flyttedes til Giza. Dette er dog ikke særligt veldokumenteret.

Ved ovenstående ændring gøres der også bedre plads til at udstille guldet fra de noget yngre kongegrave, som blev fundet af P. Montet i Tanis i 1939. Bortset fra Tutankhamons grav er disse grave de eneste ægyptiske kongegrave, der er fundet så godt som intakte. Gravudstyret stammer fra adskillige konger af 21. og 22. dynasti, og omfatter sølvkister, guldmumiemasker og smykker, såsom pektoraler og halskæder. Dronning Werets smykker får også en plads. Smykkerne blev fundet sidste år i dronningens grav i Dahshur af arkæologen Dieter Arnold. (KMT 7:2; Egyptian Archaeology no. 8, s. 27)
^ Op

Minigalleri i Deir el-Bahari

Mange af de smukke bemalede relieffer, som er fundet gennem mere end tredive års udgravninger af templerne i Deir el-Bahari ved Luxor, skal nu udstilles. Det planlægger det polsk-ægyptiske udgravningshold, som siden 1960'-erne har arbejdet på stedet. Reliefferne vil blive udstillet i et minigalleri i et magasin. Her vil desuden blive opstillet modeller af stedets tre templer, opført under henholdsvis Hatshepsut, Thutmosis III og Nebhepetre Mentuhotep. (KMT 7:2)
^ Op

Krokodillemuseum i Kom Ombo

Et museum viet til krokodilleguden Sobek åbnede i sommer i Kom Ombo i det sydlige Ægypten. Kom Ombo er mest kendt for sit ptolemæiske dobbelttempel, hvor den ene halvdel er viet til Sobek samt dennes partner, Hathor, og deres barn, Khonsu. På det nye museum udstilles statuer og mumier af krokodiller. (Egyptian Archaeology no. 8, s. 27)
^ Op

Fransk ægyptologisk museum

Det var Napoleons ekspedition til Ægypten i 1798 og den efterfølgende udgivelse af Description de l'Égypte, der lagde fundamentet til den moderne ægyptologiske videnskab. Nu skal det hus i Cairo, som var base for Napoleons videnskabsmænd, restaureres og indrettes til museum for det 19. århundredes franske forskere. (Egyptian Archaeology no. 8, s. 27)
^ Op

Nubiske Museum

Det nubiske museum, som skal åbne i Aswan, er nu endelig ved at få installeret sine genstande. Forhåbentlig betyder det, at det snart vil åbne for besøgende. (KMT 7:2)
^ Op

Ny bog om det Ægyptiske Museum

The Cairo Egyptian Museum & the Pharaonic Sites er en ny bog, som evt. kan have interesse for de af vore læsere, der tager til Ægypten. Bogen er skrevet af Mohamed Saleh og Cynthia May Sheikholeslami og udgivet af Longmans forlag, og koster i Cairo LE 31. (KMT 7:2)
^ Op

Nye fund og anden forskning

Ramses II i Giza

Et ægyptisk udgravningshold, som arbejdede med at rydde området omkring Mykerinos' pyramide, fandt til deres overraskelse en 3,5 tons lyserød granitstatue, udført i en stil svarende til Ramses II's tid. Statuen er ca. 3,5 m høj, og viser Ramses både som konge og som solguden Re-Harakte. Statuen er ikke færdigudhugget, og udgraverne mener, at det sted, hvor den er fundet, for foden af Mykerinos' pyramide, var et stenhuggerværksted.

Ali Hassan (daværende Undersecretary of State for Archaeology, nu leder af Antikvitetstjenesten) fortolker statuens tilstedeværelse på Giza-plateauet som visende Ramses som restauratør af sfinksen og som gud for Giza-plateauet. (Egne notater juli 1996; CNN-report)
^ Op

Sakkara - Mayas grav

Måske bliver der mulighed for at besøge Tutankhamons skatmester, Mayas, grav. Graven, som blev afdækket af EES / Leiden holdet i 1986-91, bliver i hvert fald konserveret. De underjordiske rum i Mayas grav er udhugget i det meget fugtige og ustabile grundfjeld, hvilket har medført skader på reliefferne og gør rummene uegnede til fremvisning. Tre af Mayas kamre er derfor blevet flyttet og rekonstrueret på et højere niveau i gravens forgård.

Kamrene er her opstillet med mellemrum mellem væggene, lofterne og gulvene for at beskytte deres reliefudsmykning mod yderligere saltskade. Maya-gravens pylonindgang er desuden blevet omfattende rekonstrueret med nye lersten. En anden af Tutankhamons embedsmænds grav blev ligeledes konserveret. Denne grav blev fundet i 1994, og tilhører opsynsmanden over kongens harem, Pay. (KMT 7:2)
^ Op

Abusir - Scener fra en processionsvej

Tyve store stenblokke med udsmykning i lavt relief blev fundet af et tjekkisk-ægyptisk udgravningshold under rydningen af 5. dynsti-kongen Sahures processionsvej. Reliefferne viser bl.a. ankomsten af Sahures pyramidetop, billeder af bueskytter samt af nogle sultende individer, meget lig dem man kender fra den lidt senere processionsvej for kong Unas. De dekorerede sten, som engang var en del af processionsvejens vægge, bliver konserveret og skal derefter opstilles på stedet. (KMT 7:2)
^ Op

Abydos - de arkaiske konger studeres igen

I den arkaiske gravplads i Umm el-Qaab, hvor de tidligste ægyptiske konger af det 1. dynasti og nogle af det 2. dynasti blev begravet, er arbejdet nu endelig blevet genoptaget af Günther Dreier (DAI). Udgravningen har, ligesom andre i Mellemægypten, været stoppet et par år p.g.a. urolighederne i området.

Dreiers udgravningshold færdigudgravede de største siderum ved kong Dens grav, hvor der blev fundet flere elfenbensmærkater med årsnavne. Restaurering af graven fortsatte ligeledes. Desuden påbegyndtes udgravninger i 2. dynasti-kongen Kagemnis grav; her fandt de bl.a. levn fra det originale træloft ca. 5 meter under ørkenniveau. Det er væsentlig dybere end ved 1. dynasti-gravene, der blev fundet kun 1 meter nede. (Egyptian Archaeology no. 8, s. 13)
^ Op

Abydos - flere fragmenter fra Ahmose I

Udgravninger af det 18. dynastis stifter, Ahmose I's gravkompleks fortsattes i foråret af Yale- Pennsylvania udgravningsholdet (jvf. Papyrus 14/1). Der er fundet adskillige nye relieffragmenter, som vil være nyttige til at bedømme, hvilken rolle Abydos spillede i begyndelsen af det 18. dynasti. (KMT 7:2)
^ Op

Amarna - kommer der et museum?

B. Kemp tog i foråret tilbage til kong Akhenatens hovedstad i el-Amarna for at gennemføre en kort studiesæson. I den forbindelse diskuteredes den eventuelle opførelse på stedet af et besøgscenter og et museum for Amarnatiden (jvf. papyrus 14/1). Men det lader altså til, at dette stadig er på forhandlingsplan. (KMT 7:2)
^ Op

Luxor - Mere om Ramses II

I Ramses II's grav har et fransk-ægyptisk hold afsløret rester af religiøse tekster på væggene i gravskakten, som er blevet ryddet ned til 6 meters dybde. I forbindelse med rydning af selve gravkammeret er der desuden fundet fragmenter af en fin alabastsarkofag, beskrevet på inder- og ydersiden med tekster fra den såkaldte "portbog". (Egyptian Archaeology no. 8, s. 14)
^ Op

Første tempel for Amen-Nakht

Det hidtil eneste kendte tempel for guden Amen-Nakht er blevet fundet i Ain Birbiyeh i Dakhla-oasen af et arkæologisk hold under Tony Mills. Stedet var helt tildækket af sand, men der er nu blevet ryddet nok af sandstenstemplet, til at store relieffer er kommet til syne, dog uden at motivet endnu er nærmere bestemt. (KMT 7:2)
^ Op

Ny formand for Antikvitetstjenesten

Ægyptens Supreme Council of Antiquities (SCA, den ægyptiske antikvitetstjeneste) har fået en ny formand. Ali Hassan, tidligere Under Secretary of State for Archaeology har afløst Dr. Abdel Halim Nour el-Din, som blev formand i 1994. (Internettet 13/9/96) I et foredrag i London i foråret fortalte Nour el-Din om sine planer for fremtiden indenfor den ægyptiske antikvitetsverden. Han ønskede at lægge vægt på en bedre træning af sine folk, samt mere støtte til restaurering og konservering af monumenter. Forhåbentlig vil Ali Hassan arbejde for lignende forbedringer. (red.). (Internettet)
^ Op

ANE-liste lukket

I artiklen "Ægypten på Internettet" (Papyrus 15/2) anbefalede Elin Rand Nielsen vores læsere at tilmelde sig den såkaldte ANE (Ancient Near East)-liste på internettet. Det må desværre meddeles, at listen blev lukket d. 23. juli. Der er dog sandsynlighed for at listen vil blive genoprettet, enten i samme form eller under et nyt navn. (Internettet) .

Webmosterens note: alt går hurtigt - så ANE-listen er genåbnet efter at Papyrus er gået i trykken. Betingelserne får at deltage står at læse på ANE's homepage.

^ Op

Boganmeldelser

Adam Bülow-Jacobsen, Mons Claudianus (med bidrag af Hélène Cuvigny), Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning 105, Museum Tusculanum 1995; 75 sider, 125.-kr

Når der endelig kommer noget egyptiaca på dansk, er det en fornøjelse, at det er så velskrevet og spændende som den forliggende "lille" sag - lille i omfang, ikke i vægt. Stenbruddene ved Mons Claudianus var i brug langt ind i det 3. århundrede e.Kr., og vi får i AB-J's bog en gennemgang af livet i og organisationen af et romersk stenbrud i Ægypten: hvem var arbejderne? hvad tjente de - om noget overhovedet? hvad spiste de? og hvordan kom det derud? hvilke redskaber og værktøj havde de? hvordan huggede man de kolossale stenblokke ud, der blandt andet er brugt til søjlerne foran Pantheon? og bare tanken om at transportere dem... Spørgsmålene er legio, og mange af dem får man besvaret her.
Annette Lerstrup
^ Op

Mogens Jørgensen: Ægypten I (3000-1550 f.Kr.). København, Ny Carlsberg Glyptotek 1996. 214 sider, 8 s/h + 124 farvefotos. 180.- kr.

Denne bog er Bind I i Ny Carlsberg Glyptoteks nye katalogserie over de ægyptiske samlinger. Den indeholder en gennemgang af de vigtigste museumsstykker fra Arkaisk tid til Anden Mellemtid. Bogen indeholder ikke et komplet katalog, men derimod et skønsomt udvalg af genstande fra museets samlinger.

Den er således især henvendt til offentligheden, hvilket beror på, at samlingerne allerede er videnskabeligt publiceret. Forfatteren har derfor især følt sig forpligtet til en tidssvarende formidling af museets mange fine udstillingsstykker. Udstyret er dette formål værdigt og layoutet er enkelt og overskueligt. Det tjener således til at understrege den rige billeddokumentation, som består af farvefotos, der i de fleste tilfælde gengiver objekternes detaljer klart og tydeligt.

Teksten består af en indledning, et, en liste over forkortelser, en kronologisk oversigt og en konkordansliste. I indledningen redegøres først for samlingernes tilblivelse. Derpå følger en historisk oversigt, som vægter kulturhistoriske aspekter højt, hvorfor den er som skræddersyet til en publikation af denne type.

På side 16-22 følger en gennemgang af den ægyptiske kunsts form og indhold, som i få velvalgte ord anskueliggør nogle ret komplicerede problemstillinger. Dernæst gennemgås kunstens betydning i religion og dødekult, og til sidst ganske kortfattet, "Ornat, dragt og beklædning". Der er ofte krydsreferencer til katalogets objekter, der således fremhæves som eksempler på væsentlige kulturhistoriske pointer.

I selve kataloget præsenteres objekterne i et eller flere farvefotos og en kort tekst, der beskriver genstandene, tolker dem og sætter dem i sammenhæng. Nogle gange oversættes tillige dele af teksterne. Ved hvert objekt er der referencer, så man kan gå videre på egen hånd. Endelig angives inventar(ÆIN)-nr., type, materiale, dimensioner, fundsted og erhvervelse. Med de ovennævnte kvaliteter er Ægypten I en god følgesvend ved rundgang i udstillingen.

I kraft af indledningen, billederne og de mange referencer kan den også læses løsrevet fra samlingerne som en introduktion til Ægyptens kulturhistorie. Her ville det dog have været en fordel om indledningen med dens mange pointer i lighed med kataloget havde været udstyret med referencer. Alt i alt er der tale om et vellykket arbejde, som lover godt for de næste bind i serien og sætter de ældste dele af Glyptotekets ægyptiske samling fint i relief. Man kunne fristes til at udtrykke håbet om at andre af byens museer ville følge dette eksempel.
Bo Dahl Hermansen
^ Op

Personerne bag Papyrus

Ansvarshavende redaktør: ægyptolog Lise Manniche, ph.d., lektor ved Carsten Niebuhr Institut.
Bo Dahl Hermansen
Annette Kjølby
Annette Lerstrup
Hans V. Rasmussen
Mette Viking
Anne Zeeberg
Grafisk medarbejder: Sussi Bech
Omslagsgrafik: Frank Madsen

Papyrus udgives af Dansk Ægyptologisk Selskab
c/o Carsten Niebuhr Instituttet
Københavns Universitet Amager
Snorresgade 17-19
DK 2300 København S.

Papyrus udgives med støtte af kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter

Indlæg modtages gerne. Bortset fra det redaktionelle stof dækker bladets indhold ikke nødvendigvis redaktionens holdninger, da PAPYRUS også er åbent for debat.

^ Op
< Dansk Ægyptologisk Selskabs homepage
< Carsten Niebuhr Instituttets homepage

Venlig hilsen næstforkvinde og webmoster

Du er læser nummer